top of page

Det er sådan cirka ganske vidst: 10 Programmer, 1.001 Downloads...


Vi er glade. Vi fik en idé om at lave en anderledes historisk podcast, hvor vi stillede egen r.. og viden i klaskehøjde, da vi jo ikke er historikere, men historiefortællere. Ville folk acceptere formen og dét at lytte til fortællinger fra Danmark- , Verdens-, lokal-, film-, videnskabs- og kulturhistorien fra to tosser der bare elsker en god fortælling og ikke triple-tjekker sine fakta, men fortæller begivenhederne som det sådan cirka foregik?

Vi syntes at vi på vores Facebook-side kan se at svaret er ja - og også på det "eventyrlige" tal efter 10 programmer:

1001 gange er vores programmer blevet downloadet - og det syntes vi egentlig er en god start.

I de ti programmer har vi fået talt om:

Os selv, Kanel-ørne, Dueskidte nazister, Penicillinens opdagelse, Ole Borch nyresten, Ballonskipperen Granberg, Stumfilmen Himmelskibet, En vertikal opdagelsesrejse, UFO´er i Borup, Christian X´s hvide hest, Sille Maries kistefund, Moondog

Englandskrigen, Kaperne, Graven med friske blomster, Valdemar Psilander, Harald Blåtand, Svend Tveskæg, Bas-Ole, Ignaz Semmelweiz, Vikingehjelmen, Tour de france 1904, Bartskærer-laug, War of the worlds-panik, Gravrøveri på Assistens kirkegaard, Kronborg Slot, Frederik II på Tinder, Kong Bugislav, Hamlet, Champagnegaloppen, Reformationen og Stumfilmen Løvejagten.


Og da vi er lidt foran med optagelserne ved vi også hvad der venter:

Hvem var Pontius Pilatus? Et glemt ord i et bibeltryk, en uheldig katedralbygger, Medusas flåde, Kaperkaptajnen Jens Lind, en ølkatastrofe af dimensioner, en hestetyvs endeligt og John Sedgewicks sidste ord.

Og mere er på vej:

Vi skal optage podcasten LIVE i Toldkammeret (6/10), Helsingør og Kulturnarium i Ishøj (28/11).

Så kom forbi og vær med! Det glæder vi os til.


Vi har udviklet vores Sådan Cirka Show, så vi er klar til at komme ud og optræde med vores sådan cirka- fortællinger, det samme gælder byvandringer i Helsingør og på Nørrebro, København.


Og så glæd jer til december, der får du rigeligt sådan cirka med så julekalender-podcasts hver eneste dag.


Tak fordi i lytter med - tak fordi i blander jer på Facebook, vi glæder os til de næste mange programmer og endnu flere downloads!


Køb billetter til LIVE-optagelserne på:

Kuto.dk (6/10) og kultunarium.dk (28/11)


34 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page